Mål til mål, belønning til belønning.

LEVENDEGØR DET BANALE

Vores moderne samfund er meget målfokuseret. Der er altid noget der skal opnås. Vi ser frem til weekenden, vi ser frem til ferien, vi ser frem til pausen, vi ser frem til pensionen. Vi søger belønninger konstant, mad, penge, forbrugsvarer, anerkendelse, sex, rusmidler, m.m.

Mål og belønninger bliver pejlemærker i livet og alt imellem skal bare overstås.

Ved at se frem til et resultat er man ikke helt til stede i nuet, i den aktuelle nuværende handling. Når en handling opfattes som noget som skal overstås inden opnåelse af en belønning, bliver handlingen tillagt en værdi der kan række fra uinteressant til sur pligt. Den værdisætning påvirker tilstedeværelsen, koncentrationen, og sindsstemningen og kan føre til en stress tilstand. Det kan nemt blive til et ræs fra målstreg til målstreg og belønning til belønning der ikke lever op til forventningerne og efterlader en i en tilstand af utilfredshed og udbrændthed.  

Ved at træne at være til stede i nuet, i enhver handling, at være i eget liv, kan vi tilføje væren i gøren. Ved at træne at opleve enhver bevægelse som en gave, som en bevidst aktiv handling, kan vi lære at levendegøre hverdagen. Vi kan levendegøre det banale.